FAQ

Hvor hurtigt kan jeg få bogen i hænderne?

Vi laver bestillinger hos vores bogbinder, John, den 15. i hver måned. Bogen bliver derefter sendt direkte hjem til dig.

Passer I på mine oplysninger?

Vi er meget opmærksomme på at passe på dine personlige oplysninger, og har taget mange forholdsregler for at sikre vores brugere bedst muligt. Du kan læse vores privatlivspolitik her

Hvordan inviterer jeg folk til at bidrage til bogen?

Først skal du oprette din vennebog eller mindebog her. I vores system, vil du blive guidet til, hvordan du inviterer venner eller fortællere til at skrive i bogen via enten mail eller et link, du selv kan sende ud.

Kan jeg indsætte billeder i min bog?

Det kan du i mindebogen, ja, men vennebogen er fortsat uden billeder. Det er fortællingerne der er kernen og omdrejningspunktet i vores bøger, men billeder spiller en stor rolle, og derfor er det målet at det skal være muligt, at indsætte billeder i alle vores bøger.

Skal jeg svare på alle spørgsmålene i bogen?

Til vennebogen: Nej. Du kan godt undlade at svare - og i nogle tilfælde vælge alternative spørgsmål. Såfremt du vælger ikke at svare, vil spørgsmålet blot stå med en blank linje i den endelige bog. Til mindebogen: Her kan du frit vælge, hvilke spørgsmål du ønsker at tage udgangspunkt i, og kun de spørgsmål du svarer på vil komme med i bogen. Du kan også vælge at skrive fritekst.

Hvor kan jeg søge hjælp, hvis der opstår problemer?

Du kan enten skrive til os via chatten her på siden, eller kontakte os her

Hvor mange kan max. skrive i bogen?

Vennebogen er begrænset til 16 personer, men i mindebogen er der ikke nogen begrænsning på. Vi anbefaler dog, at der er min. 3 og max. 30 fortællere til en mindebog for at få det optimale ud af vores system og bogens set-up.

Kan jeg give en mindebog til andre uden selv at skulle skrive i den?

Ja, det kan du godt. Du kan købe et gavekort til mindebogen her. Eller du kan sørge for at oprette bogen, finde mulige bidragsydere og lade dem skabe indholdet - hvorefter du godkender indhold, bestiller og betaler.

Kan jeg lave én mindebog til flere modtagere?

Ja, det kan du sagtens - vi ser ofte, at mindebogen bliver lavet til eks. en søskendeflok eller den efterladte familie. Under selve bestillingen af bogen, får du mulighed for at personliggøre flere eksemplarer af bogen - altså skrive navn under "denne bog tilhører" og indsætte en personlig hilsen til den enkelte. Forsiden og resten af indholdet vil fortsat være det samme på alle eksemplarer.

Kan jeg kun lave en mindebog til en, der har mistet en forælder? Hvad nu, hvis man har mistet en søskende?

Mindebogen blev oprindeligt skabt specielt til børn, der har mistet en forælder, men undervejs blev vi opmærksomme på, at behovet er meget bredere end det. Derfor passer mindebogen til alle, der har mistet. Den kan tilpasses alle former for relationer og kan både bruges til at mindes dem, der har levet et langt liv og dem, som har levet et kortere liv.

Kan man redigere andres besvarelser?

Som initiativtager til både en mindebog og en vennebog, vil du have fuld adgang til at både redigere og slette de minder og besvarelser som kommer ind fra andre. Det kan både være almindelig korrektur, men der kan også være tilfælde, hvor der tages hensyn til modtageren af bogen, eller hvor der er for mange besvarelser.

Fandt du ikke hvad du søgte?